Henning Kørvels artikel
Af Ida Høyrup 08.10.10
BorrelioseArtiklen
Artiklen handler Kirsten Cosmous Knudsen der i 1959 blev bidt af en skovflåt, på nøddetur med vennerne. Da hun opdagede den skar hun den af med et barberblad, hvilket resulterede i at hun kraftig betændelse. Men hun gik ikke til lægen. I stedet tog hun sig selv af det. Nogle måneder efter begyndte hun at få det første symptomer : halsbetændelse og ledsmerter. Men lægen mente blot at det var gigtfeber. Men sydommen blev kun forværret med hovedpine og ledsmerter der gjorder hun havde svært ved at gå. Det blev kun værre og i foråret 1960 blev hun i bevistløs tilstand indlagt på Roskilde hospital. Efter at være blevet undersøgt i tre uger blev hun udskrevet, stadig syg og uden behandling. Sydommen blev nu yderligere forværret med høj feber, vabler i ansigtet og betændelse i næse- og kæbehule. På trods af sygdommen passede hun sit arbejde og i sin fritid istandsatte hun hus sammen med sin mand. Hun havde det forsat dårligt, og kastede ofte op, men slog sig blot til tås med at det måtte skyldtes indånding af malingdampende fra istandsættelsen. Fra 1963-1969 fødte hun tre børn - Ole,Søren og Gitte, pluds en dødfødt. Der ud over fik hun tre aborter. Måske skyldtes hendes aborter og det dødfødte barn borreliosen. I 1974 tilkendte Arbejdsmedicinsk klinik på rigshospitalet hende 11.300 kr. i erstatningsskade, for indånding af støv fra slibning af tandproteser, på hendes arbejdsplads, som man mente var grunden til hendes tilstand. Men da hendes sydom yderligere bliv forværret, henviste den kommunale sagsbehandler hende som led i behandlingen af hendes sag, hende til en psykiater. I tre en halv måned var hun indlagt på Skt. Hans Hospital i roskilde. Men de fandt heller ikke grunden til hendes sygdom.
Efter udskrivelse begyndte hun arbejde igen og fik et halvtidsjob på sin gamle arbejdsplads. Men efter kun otte måneder gik alt i sort. Hun lå i sengen et halvt år. De efterfølgende år sad hun bare i stol uden at forretage sig noget. Efter at være blevet henvist til Arbejdsmedicinsk klinik, blev hun tilkendt laveste invalidepensionen hjerneskade. Hun fik samtidig konstateret dannelse af antistoffer mod bakterien Borrelia burgdorferi, uden yderligere undersøgelse eller behandling af borreliose.
Først efter to hjerteanfald fik Kirsten mistanke om borreliose, efter at have læst om Maria Kroun, der er blevet alvorlig syg af Borreliose, efter et flåt-bid.
Efter at være begyndt i behandling af borreliose var forbedringerne tydelige: hendes dobbeltsyn forsvandt, hun fik smagssansen tilbage og den sovende tilstand i hendes ene halvdel af ansigt forsvandt. Hovedpinen forsvandt, smerter i ledene begyndte at af tage, plus at hun begyndte at kunne sove om natten. Hun fik livskvaliteten tilbage men vil aldrig blive helt rask og må leve med nogle af de meen sygdommen gav hende. Hun går f.eks. stadig dårligt. Hun kan heller ikke filtrere lyde. Læse og skrive er også næsten umuligt for hende. Hvis de skal have nye møbler eller nyt tøj, skal det luftes grundigt, inden hun kan have kontakt med det og hun kan kun hjælpe til med at lave mad.
Hun tænker på hvordan alting ville have været anderledes, hvis lægerne blot havde spurgt hende om hun var blevet bidt af en skovflåt, så hun kunne være kommet i behandling tidligere.
Skovflåten
Skovflåten er en blodsugende mide og ikke et insekt. Mange forvæksler den tit med en tæge, men det er en fejl, for tægen er nemlig et insekt og ufarlig for mennesker. Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har seks ben, mens en flåt har otte og mere ligner en meget lille edderkop. Skovflåten sidder ofte i toppen af græstrå eller ligende og venter på at en "vært" forbi. En vært er de organismer som skovflåten lever af, f.eks. pindsvind, kat, hjort eller mennesker. Skovflåten reagerer på varme, skyggen og kuldioxiden i udånding fra dens bytte. Når byttet er tæt nok på, griber den sig fast og søger derefter hen et varmt og fugtigt sted. Der vil den sidde og suge blod i 2-7 dage før den falder af. Skovflåtens livscyklus kan vare op til 4 år.
Skovflåten suger blod første gang i sin livscyklus, som seksbenet larve, fra mus og andre små dyr. Da mus nogle gange har borrelia-bakterien, får ca 5% af alle skovflåter borrelia-bakterien i fordøjelsessystemet. Men da hverken mus eller flåter bliver syge af borrelia-bakterien, bliver den blot bragt videre. Når skovflåten bliver større, er det også større dyr den suger blod fra f.eks. hare, rådyr, ræve, hunde, eller mennesker. På billede kan du se hele skovflåtens udviklingscyklus. Mennesker får i dag borreliose meget hyppigere. Det skyldes forandringer i naturen, klimaet og meneskers påvirkelning af naturen, der forårsager ændringer i den økologiske sammenhæng.Og så er vi mennesker oftere i skoven nu om dage end før i tiden, der er grunden til sygdommens fremgang. Borreliose kan i værste tilfælde føre til lammelser og hjernebetændelse. Flåten overføre først bakterien efter et døgn. Hvis man bliver bidt er det vigtigt at få den af så hurtigt som muligt. Hvis skovflåten har nået at bide sig fast, sidder den med hovedet nede i huden. Herfra suger den, så dens store bagkrop fyldes med blod. Når man skal fjerne den, skal man have hele skovflåten ud. Det vigtigste er, at man ikke klemmer på flåtens krop. Så risikerer man, at den tømmer sin mave, og det er heri borrelia-bakterien findes. Lad være med at prøve alle de gamle husråd med at dreje flåten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på, til den slipper. Man risikerer blot, at flåten sprøjter sit maveindhold ind og derved overfører borrelia.
Men under alle omstændigheder er det en god ide at holde øje med om der kommer en rød plet omkring det sted, hvor skovflåten bed. Den røde plet kommer typisk 1-4 uger efter biddet. Pletten bliver gradvist større og større, og får efterhånden et blegt område i midten. Dette kaldes erythema migrans. Erythema migrans kan i sjældnere tilfælde også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle kan få mange af disse røde pletter. Man kan godt få andre tegn på borreliose uden at have haft erythema migrans.Sammen med erythema migrans er der mange, der oplever symptomer, som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber samt led- og muskelsmerter. Hvis du er blevet bidt af en skovflåt og er i tvivl om eventuelle røde mærker er farlige, så kontakt straks din læge.
kilder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar